Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Vores værdier

Fællesskab/Relationer

Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. I Kildespring-Eventyrhuset skaber vi mulighed for at barnet føler at de hører til, både i mindre fællesskaber og i det store fællesskab. Eksempelvis holder vi samling hver morgen på stuerne, for at give børnene et billede af hvad dagen indeholder og hvert enkelt barn får mulighed for at deltage aktivt.

Gode relationer gør at barnet føler sig vellidt og værdsat dagligt. Vi har altid for øje at hjælpe børnene med at skabe nye relationer og styrke allerede eksisterende relationer i dagligdagen.

Leg

Vi ser den frie leg som en styrke og værdi i sig selv. Igennem leg får barnet mulighed for at udvikle sociale kompetencer, styrke sine venskaber og kan bidrage med sin fantasi og lyst til at bidrage til legen.

Vi er opmærksomme på leg er noget som børn skal lære. Derfor støtter vi det enkelte barn i deres leg med andre og hjælper dem med at håndtere eventuelle konflikter. Den voksende vil altid være i nærheden af børnenes leg og vil forholde sig observerende, så man kan guide og støtte børnene ved behov.

Børnesyn

Alle børn har ret til indflydelse på deres dagligdag. I Kildespring-Eventyrhuset inddrager vi aktivt børnene i beslutningsprocesserne omhandlende dagligdagen. Dette gør vi, så det enkelte barn føler at de har medbestemmelse eks. I valg af aktiviteter, i spisesituationer og leg.

Vi ser børnene som aktive medspillere i deres egen trivsel, læring, udvikling og dannelse. Tryghed og nærvær fra de voksende, giver et bedre udgangspunkt for at barnet tør at byde ind med deres meninger og bidrage med dem til fællesskab.